Miljø- og klimaforhold
Planlægning med 100 års perspektiv
Miljø og klima hænger tæt sammen, og i arbejdet med Marselis-tunnelen er de da også to uadskillelige størrelser.
Klima - CO2 og tilpasning
Klimaområdet handler især om to ting: Klimatilpasning og CO2.
"Levetiden på tunnelen er sat til mindst 100 år, og vi skal sikre, at den fungerer i hele perioden, uden at den er oversvømmet eller på anden måde påvirket af, at vores klode opvarmes," fortæller Thomas Fløe Chemnitz, der styrer denne del af projektet.
Med hensyn til CO2 drejer det sig om at planlægge anlægsfaserne, så arbejdet belaster naturen med så lidt CO2 som muligt. Denne del af projektet knytter sig til den klimaplan, som Århus Kommune, Trafik og Veje udarbejder.
Planlægning sparer C02
"Vi forsøger at vælge de rigtige metoder og handlinger set i et klimaperspektiv. At tænke klima ind i denne type projekter er nyt. Der findes ingen færdige koncepter, man kan plukke fra hylden, så vi skal i høj grad selv formulere de indsatser, vi vil gøre," uddyber Thomas Fløe Chemnitz.
At der skal tages hensyn til klima og miljø i arbejdet, understreges af følgende eksempel: Hver meter tunnel kræver 42 lastbiltransporter, og i alt vil der være gennemført 80.000 lastbiltransporter, når tunnelen står færdig. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan transporterne planlægges. Kan man afkorte ruter og tilrettelægge logistikken optimalt, kan naturen spares for mange tons CO2.
Miljø
Miljøområdet fokuserer på flere delområder:
- Luftforurening
- Støj
- Grundvand
- Forurenet jord
- Natur
Luftforurening: Det er en selvfølge, at EU's kriterier for luftkvalitet overholdes. De mange biler i tunnelen danner store mængder forurenet luft, og det er ikke ligegyldigt, hvordan og hvor den forurenede luft udledes. Hvor tunnelen munder ud ved Havnen, er der ingen problemer, men det kan der være i tunnelens vestlige ende. I første fase undersøges, om der reelt er et problem. Hvis der er, planlægges udluftning, der sikrer, at beboere og andre, der færdes i området, ikke belastes af forurenet luft.
Støj: Det kan ikke undgås, at der i anlægsperioden kommer støj fra maskiner og udstyr. Der vil også være støvgener. Når tunnelen er færdig, vil der samlet set komme mere trafik, men omgivelserne vil blive generet mindre end i dag, fordi den tunge og mest støjende trafik bliver ledt i tunnelen. Der anlægges en støjvold mod den omlagte Åhavevej og mod kolonihaverne, men der er ikke truffet endelig beslutning om selve udformningen.
Grundvand: Anlægget ventes ikke at give problemer med grundvandet, når det er færdigt, men der vil i anlægsfasen være behov for grundvandssænkning. Ved de gamle lossepladser ved Åhavevej vil der være forurenet grundvand, der skal håndteres.
Jordforurening: Den øverste meter jord på strækningen regnes for at være mere eller mindre forurenet, og der er desuden en række områder, hvor der har været en direkte forureningskilde. I øjeblikket kortlægger man omfanget af forureningen. Særligt interessant er området ved de to gamle lossepladser ved Åhavevej, der blev benyttet fra 1930 til ca. 1980.
"Vi ved, vi vil møde forurenet jord, og vi opbygger nu et system, så vi kan håndtere det. Det meste af jorden forventer vi dog at kunne genanvende, mest til havneudvidelse, støjvolde m.v.," siger Thomas Fløe Chemnitz.
Natur: På Marselis Boulevard er der ingen natur, der skal tages særskilt hensyn til, men ved Åhavevej findes Århus Å-dal, som er omfattet af en såkaldt § 3 naturbeskyttelse. Det giver særlige betingelser, hvis man skal arbejde i området. F.eks. skal det undersøges, om afvandingsbassiner med rekreativ værdi kan udføres.
"Udfordringen på natursiden er at gennemføre et så omfattende anlægsprojekt og samtidig bevare naturværdierne i området," siger Thomas Fløe Chemnitz.
03-02-2009