Tunnelkonstruktion
Cut and cover - grav og dæk til
Skal der bygges en tunnel et sted i verden, bliver der ofte blot sagt "O.P.". Så ringer bygherren til ingeniør Ole Peter Jensen. Således også i Marselis-projektet, hvor han er ansvarlig for en af de betydeligste dele af projektet, nemlig selve konstruktionen af tunnelen. 30 års global erfaring med tunnelbyggeri ligger i bagagen og er klar til at blive bragt i spil også ved Århus' store, nye byggeprojekt.
"Her i landet har jeg kun været involveret ved Storebælt og Øresund, men jeg har været med til at bygge mere end 30 tunneler af forskellige typer rundt omkring i verden. Siden Christiani & Nielsen konstruerede den første betonsænketunnel i Rotterdam i 1938, har danske ingeniører udviklet en stærk tradition for at kunne noget med tunneler," fortæller Ole Peter Jensen.
Tre tunneltyper
Der findes sænketunneler, hvor tunnelelementer sænkes ned på bunden af en flod eller et bælt, borede tunneler, der løber gennem jord og granitfjeld, og endelig cut and cover tunneler, som den, der etableres under Marselis Boulevard. Her graver man en lang rende, bygger tunnelen op med støbte betonvægge og -dæk, og Marselis Boulevard ovenpå igen - sådan meget forenklet sagt.
"Selve konstruktionen er traditionel og ikke den største tekniske udfordring. Men projektet er i kraft af sin størrelse en stor udfordring. Vi bygger Danmarks største landtunnel midt ned gennem en af de mest trafikerede indfaldsveje til landets næststørste by. Det er en betydningsfuld del af hele projektet at gøre dette, så de omkringboende generes mindst muligt," siger Ole Peter Jensen.
Planlægningen afgørende
Den største aktuelle opgave er planlægningen af arbejdet, så det kan udføres til tiden, og så der tages mest muligt hensyn til mennesker og miljø. Også planlægningen af sikkerheden ved arbejdet er en væsentlig opgave.
"Kan vi få planlagt udførelsen, så entreprenørerne rent faktisk kan følge planen, så går hele projektet godt. Det kan lyde enkelt og som en selvfølge, men det er en markant opgave i et så stort projekt som dette. En bro kan man ændre lidt på, mens man bygger den, men en tunnel skal planlægges 100 procent på forhånd. Også fordi Århus har gang i flere andre store projekter, er planlægningen afgørende, så projekterne kan udføres uden at blokere for hinanden," forklarer Ole Peter Jensen.
Udfordringer i undergrunden
For at tunnelen kan etableres, skal den eksisterende Marselis Boulevard graves op. Det rummer mange udfordringer. Blandt andet ligger der en lang række beskyttelsesrum i beton i midterrabatten på den eksisterende vej, og der løber et hav af ledninger til vand, spildevand og fjernvarme. Elkabler, lysledere og telefonkabler går gennem jorden og skal omlægges.
Den største udfordring i undergrunden bliver dog formentlig selve gravearbejdet, fordi det skal foregå gennem en morænebakke med istidsaflejringer. Ler, sten og grus ligger hulter til bulter, og undergrunden er plastisk og kan være vanskelig at arbejde i.
500.000 kubikmeter jord fjernes
Der skal fjernes omkring 500.000 kubikmeter jord for at gøre plads til tunnelen. Da der hele tiden skal være mindst en vejbane åben i hver retning på den eksisterende Marselis Boulevard, graves der først ud til den ene halvdel af tunnelen, hvorefter denne konstrueres, og derefter udgraves til den anden halvdel.
Den overskydende jord anvendes for størstedelen som støjvold og som fyld ved den kommende havneudvidelse. Det mindsker transportgener og billiggør projektet, at jorden kan genanvendes tæt på udgravningsstedet.
03-02-2009